Konsekvensen af Det Store Spring Fremad 1958:

• Hungersnød
• Dårligere forhold til Sovjetunionen
• Maos magt og indflydelse blev mindre
• Deng Xiaoping får indflydelse. Private jordlodder til bønde

Kulturrevoutinen 1966

• Kampagne startet af Mao mod de fire gamle:
• Kultur, skikke, vaner, tanker
• Hvis man dyrker de fire gamle, er man måske kontrarevolutionær -> dermed en fjende af staten
• Unge rødgardister tæsker og forfølger lærere, intellektuelle, partifolk.
• Deng og andre partifolk fængsles, tortureres
• 30 mio. Sendt på genopdragelse på landet.

KILDE: http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-34/

Deng Xiopings selvkritik - uddrag

Et eksempel på, at ytringsfrihed ikke var en ret under Maos styre, finder man i Deng Xiaopings selvkritik. Deng skrev sin selvkritik under kulturrevolutionen, der blev iværksat af Mao i 1966. Selvkritikken er et klassisk eksempel på maoistisk selvkritik, hvor en person, der har givet udtryk for andre holdninger end Mao Zedongs, bliver tvunget til at remse sine fejl op, også dem som i forvejen ikke var kendt. I Deng Xiaopings selvkritik, forklarer han i en meddelelse til folket, hvordan han har begået en masse fejltagelser. Han skriver, hvordan han ikke har forstået Mao Zedong-tænkningen korrekt, selvom hans embede er placeret meget nært ved Formanden og han nemt kunne have bedt om råd. Han siger, at hans fejl har ledt til fejltagelser med ”højre-opportunistiske tendenser”, hvilket har ført til hans frivillige afskedigelse. ”… derfor afskærer jeg mig fra ledelsen; desuden er min kontakt med masserne sparsom og jeg har isoleret mig fra virkeligheden.” I virkeligheden er han og hans familie blevet sendt i internt eksil af Mao pga. hans mere kapitalistiske holdninger. Teksten skal altså ikke ses som troværdig overhovedet, men tvært i mod læses som et argument for den mangel af ytringsfrihed der fandt sted, da Mao sad på magten, især under kulturrevolutionen.

Kina 1949-1958:

Før 1949 var der borgerkrig i landet - Kommunisterne(Mao) Vs. Nationalisterne(Chiang Kai-shek)

"Folkets demokratiske diktatur" - Modsætninger. Mao mener, at han udtrykker folkets vilje og derfor skal han styre landet.

"Overgangsperiode" - Staten skal omformes til et socialistisk samfund (Inspiration i Planøkonomi)
   - Landbruget bliver kollektiviseret (Flere bønder får tildelt grund fra de adle, som de skal dele)
   - Industri (Statslig styret, 5-årsplan) - Igen planøkonomi

Det store spring fremad

- Forsøg på at industrialisere Kina med raketfart, for at indhente deres fjender (USA, Frankrig og Storbritannien

- Den formelle ejendomsret til jorden blev afskaffet

- Kinas 740.000 landsbrugskollektiver blev omdannet 26.000 folkekommuner (Folkekommuner fungerede som en husholdning med 50.000 mennesker i hver)

- Dræbte spurve, for at få høsten forbedret. (Resulterede i en hungersnød på 20-40 mio. kinesere)

- Resultaterne blev ændret, så det lignede at høsten blev forbedret. Mao troede stadig fuldt ud på hans plan.

- Mao ville holde hungersnøden hemmelig for Sovjetunionen, da de i forvejen var i mod denne plan.

Kilder:

Maos tale omkring folkerepublikken:
 

"Folkets demokratiske diktatur" - Modsætninger. Mao mener, at han udtrykker folkets vilje og derfor skal han styre landet.

"Overgangsperiode" - Staten skal omformes til et socialistisk samfund (Inspiration i Planøkonomi)
   - Landbruget bliver kollektiviseret (Flere bønder får tildelt grund fra de adle, som de skal dele)
   - Industri (Statslig styret, 5-årsplan) - Igen planøkonomi

Spurvejagt:

Mao sætter sig for mål, at dræbe alle spurve, da de spiser bøndernes korn. Dette resultere sig i en jagt på alle spurve, hvor alle biddrager (børn og ældre). Når de har fået dræbt alle spurvene resulterede det så, at insekterne spiste bøndernes korn. Dette udvikler sig til at der forekommer en hungersnød, som koster mellem 20-40 mio. mennekser livet.

Kilden kan bruges til at se hvor ekstremt det var. Hvor meget Mao troede på hans egne idéer, som ikke var gennemtænkt.

Kinas retssystem

Kina er ikke en retsstat og har aldrig været det. Skræmmeeksempler var en stor del af det kinesiske retssystem, men i 1990erne vedtog Den Nationale Folkekongres nogle meget revolutionerende reformer (for Kina) bl.a. blev princippet om at den anklagede var skyldig indtil det modsatte var bevist ændret til det som vi kender at man er uskyldig til det modsatte er bevist. Retten til en forsvarer blev også ændret fra først have ret til en nogle dage før til at have retten til en ved anholdelsen, systemet før var meget ”unfair” fordi anklageren havde haft meget lang tid til at forberede sig, hvor forsvareren kun havde et par dage.

Kinas magt deling er stadig ikke delt op i tre som vi kender det.

Dødsstraf er også udbredt i Kina, dog bliver flere forbrydelser fjernet for listen over forbrydelser, som resulterede i dødstraf.

Der er også strafarbejdslejre, det findes omkring 350 lejre med omkring 160.00 fanger i alt, dette er udover normale fængsler. Dette blev brugt til bl.a. at ”genopdrage” småkriminelle, ungdomskriminelle eller elementer i samfundet, som er uønsket. Disse lejre bliver beskrevet som hæslige og forfærdelige, hvor totur var okay overfor fangerne. Dødsfald var høj i disse lejre, som blev beskrevet af Kinas justministerium som ”unormale dødsfald”.

Der er ingen tegn på, at Kinas Kommunistparti vil give afkald på deres magt over Kina, helle ikke dele magten ud på flere hænder.

Kriminalitet i Kina- Nikolaj & Melisa

Frem til 1980 eksisterede der stort set ikke kriminalitet i Kina.

• Fordi overvågningssystemet var så velfungerende og alle var lige fattige-> så der var intet at stjæle.

I det nye Kina var der økonomisk lighed for alle, men lederne fik frynsegoder i form af skræddersyet Mao-tøj, gode tjenestefolk, bedre bolig osv.

Med ny markedsøkonomi, opstod der pludselige store økonomiske forskelle.

• Dette resulterede i stigende kriminalitet. Fx Rovmord i Taxierne, da taxichaufførerne havde kontanter med i sig i vognen.
• Fødevareskandaler, hvor man ikke overholdte fødevarestyrelsens regler. F.eks. Kloakolien, hvor beskidt vand bliver renset med kræftfremkaldende kemikalier og solgt billigt videre til restauranter.

Den stigende kriminalitet medførte korruption, selv i den øverste ledelse af Kina.

• F.eks. Op igennem 2000'erne udnyttede selv højtstående magtfolk i Kina deres stilling til at skaffe dem luksusbiler og bedre uddannelsesforhold til deres børn.
  F.eks. Kinas kommunistparti oplevede at medlemmerne udnyttede deres medlemskab af partiet, for at skaffe dem gode kontrakter.
  
  
  

Medier i Kina

Alle udgivelser i Kina er underlagt censur af staten.
alle hjemmesider er registreret og kan spores af staten.
Bryder man censur reglerne er man Tibetaner og kan smides i fængsel for at sprede propaganda. Ofte er det miljøforkæmper eller man gøre omverden opmærksom på overgreb af menneskeretaktivister.
Bliver Kina kritiseret af udenlandske tv stationer som BBC eller CNN ville den kinesiske befolkning kun opleve tv-indslaget i et split-sekund. Der sidder altså altid en censor og overvåger udenlandske tv-stationer.
Sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube er forbudte i Kina. I Kina har man dog Sina Weibo som erstatn

ing.
 

Kenneth og Jonas - Religion i Kina

Religion i Kina

Kun ateister kan blive medlemmer af Kommunistpartiet. Man kan ikke bekende sig en tro og samtidig være medlemmer af Kommunistpartiet. 

I forfatningen har Kina religionsfrihed  som betyder at alle har ret til at bekende sig en tro eller ikke, men ens religion skal være under de fem følgende som er lovlige: Buddhisme, taoisme, islam, protestantisme og katolicisme.

Alle andre undergrupper af disse religioner er ulovlige, såsom tibetanske buddhister, muslimske uighurer og kristen undergrundskirker.

Enhver troende skal acceptere Kommunistpartiet over deres egen religion. Vatikanet udpeger derfor biskopper uden at deres identitet offentliggøres.

Tusindvis af mennesker er fængslet i Kina grundet deres tro, ifølge Amnesty International. 

I Kina skal man have tilladelse af de lokale myndigheder til at gifte sig , i en kirke eller på det kommunale kontor.

Familien er et statsanliggende

Familien er et statsanliggende

I Kina er det private familieliv et statsanliggende ting. Dette skal forstås på den måde at det er arbejdsenheden og nabokomiteen(forvalter for anliggender i boligområder) som bestemmer om man må blive gift og om man få børn. I 1979 blev der indført etbarnspoltik i Kina, som gjorde at par i byerne kun måtte få et barn, mens at par på landet måtte få 2 til 3 børn, grundet at der var befolkningsmindretal. Hvis man fik mere end det tilladte får parret en bøde ud fra parrets indkomst. Det er som oftest pensionister som holder øje med parrene, og i nogle nabokomiteer roder de i skraldespande for at se om kvinden menstruerer normalt. Nogle vælger at få flere børn og betaler bøden for barnet, som skyldes den økonomiske ulighed som er i landet.