Globalisering og afkolonisering

Afkolonisering

6. oktober 2015

14:05

Opsummering af globalisering.

Der var 3 forskellige dimensioner af globalisering.

Politisk - Verdens organisationer som FN og WTO, samarbejde overgrænserne

Kulturel - flere kulturer blandes. Er vi blevet en blanding eller ensretning? (amerikanisering)
 Økonomisk/teknologisk - Handel på tværs af grænser. (Eu, WTO)

(Euro - standardisering)

 består af handel og spredning af teknologi.

Kommunikation - Internet, telefoni.

Migration - store befolkningsbevægelser.

 Afkolonisering

Sker efter 1945 -> koloniimperier opløses.
Det er delt op i hvilke kolonier det går godt og knap så godt med at blive opløst.

Godt - Asien(producerer varer billigt for vesten)

Knap så godt - Afrika(men bedre i tid! Engelske kolonier)

Hvorfor er Afrika så fattigt?

 -Klimaet.

-Dårlig start,

Koloniherredømmet ødelage afrikansk mentalitet.

-Dårlig lederskab

En Ny Verdensorden

Fra kold krig til globalisering side 297-303 

Verden efter 1990 

- Vesten, USA,  har vundet den kolde krig 

- En supermagt, USA. unipolaritet. 

- fra Bipolaritet til Unipolaritet. 

- USA og det Liberale demokrati må være det bedste system 

Fukuyama (Amerikansk historiker) 

- Det liberale system vil sejre. Bogen han skriver hedder “The End of History”. Hvorved han mente at verden ikke længere skulle slås om systemer, da det liberale system endelig havde sejret. Han forudså at resten af verden ville tilslutte sig dette system. Opfatter Historien som teleologisk (har et endemål, en fremadskridende proces). Optimist. 

Samuel Huntington

- Han skriver bogen “Clash of Civilization”. Har den opfattelse at verden vil blive mere delt op civilisationer og kulturer, fremtidens brudflader vil ikke opstå af forskellige politiske ideologier, men vil opstå der hvor to kulturer møder hinanden. (se kort på side 301) Modsat Fukuyama er Huntington pessimist.

 

Vestens sejr - Skrevet af Jonas Wollenberg

Hvorfor vandt Vesten?

Der er ikke enighed blandt historikerne om hvorfor Vesten vandt.

Kvantitet frem for kvalitet.

Pga. den kapitalistiske vækst, så havde Vesten 5 gange mere end Sovjetunionen.

Stigende utilfredshed i Østen. Folkelig modstand. Mangler opbakning til kommunismen.

Planøkonomien var dårligere end det kapitalistiske system.

Vesten skabte retfærdige velfærdsstater, der begrænsede ulemperne ved kapitalismen.

Fredsbevægelser i Vesten pressede Reagan til forhandling.

Gorbatjovs opgør med Sovjetunionens økonomiske og politiske problemer.

Reagan - pressede russerne med sin opfordring.

Strukturer:

• Planøkonomien var dårligere end det kapitalistiske system.
• Vesten skabte retfærdige velfærdsstater, der begrænsede ulemperne ved kapitalismen.

Aktører:

• Gorbatjov - Gorbatjovs opgør med Sovjetunionens økonomiske og politiske problemer.
• Reagan - Fredsbevægelser i Vesten pressede Reagan til forhandling.

Kommunismen giver alle ret til at have et arbejde, så derfor kan man arbejde for samme løn, men stadig ikke arbejde lige meget.

Hvad driver historien fremad?
Hvad er historiens motor?

Strukturer:

• Ideologier
• Økonomi
• Statistikforklaringer

Aktører:

• Personer
• Grupper af personer

To forskellige måder at forklare historien på.

Video om Murens fald

Fotografen fortæller om sine oplevelser et par dage efter murens fald.

Fokus: Det nye Tyskland og Sovjetunionen i kaos.

Det nye Tyskland – 1990:

-       CDU vælges i DDR på en politik om at nedlægge DDR à blive en del af Vesttyskland.

-       Vesttyskland er længere fremme, særligt økonomisk.

-       Østtyskland skal omlægges til fri markedsøkonomi.

-       Stigning i arbejdsløsheden.

I 50’erne havde opdelingen ikke været der så længe, derfor var der ikke så stor forskel på de 2 biler.

I 80’erne er Vest meget længere fremme i udviklingen, i forhold til Øst. Bilen i Øst ligner stadig bilen fra 50’erne. Selvfølgelig er den blevet forbedret lidt, men Øst er bare ikke så langt fremme i udviklingen som Vest.

Det økonomiske system i Østblokken er altså ikke særlig effektivt.

Kildekritik s. 174-175

-       Almindelig kildekritik

1.     Kildetype og historisk sammenhæng – Udskrift af talen fra Danmarks Radios Tv-udsendelse 2. Oktober 1990. Den historiske sammenhæng er Berlin murens fald.

2.     Afsender og modtager – Lothar de Maiziéres er afsenderen. Den samlede tyske befolkning er modtagerne, både Øst og Vest. 

3.     Indhold –

4.     Tendens – Han bruger meget tendens. Et eksempel er ”Denne stat kaldte sig demokratisk uden egentlig at være det”.

5.     Brugbarhed – Kilden giver indblik i hvordan befolkningen levede, samt rettigheder.

-       Skurke, helte, ofre?

·      Staten DDR var skurke.

·      Dem som tror på socialismen bliver fremstillet som ofre.

192 mennesker, alle DDR-borgere.

·      Mikhail Gorbatjov er en helt.

Borgerne som vil have frihed er helte.

Gorbatjov og murens fald

Gorbatjov: Gorbatjovs politik

• Han var ung
• Han var veluddannet (Jurist og landbrugsekspert)
• Han mindede om vestlige politikere
• Han var åben og lydhør
• Man skulle være gode venner med de højstledende, hvis man ville vælges ind i demokratiet

Perestrojka

• Elementer fra kapitalisme
• Ret til at oprette egen lille virksomhed (dog med
• Han ville redde socialismen ved at bruge elementer fra kapitalismen
• Væk fra Bresjnev-doktrinen - hvilket betød at de vestlige lande kunne forlade Sovjetunionen.
• Østeuropa kunne nu gå deres egne veje.

• Gorbatjov ville på talefod med præsident Reagan, da han ønskede at afslutte den kolde krig samt at indlede en nedrustning. - De gik i forhandlinger.
• Man opfatter i Rusland Gorbatjov negativt.

Polen 1989:

• Der var uro pga. Økonomisk krise
• Der var et lille frit valg med to kamre
• I det ene kammer skulle kommunistpartiet have 65% mandater, resten kunne frit vælges.

Ungarn 1989:

• De besluttede at det kommunistiske parti skulle opgive sit magtmonopol.
• Ungarn ændrede kurs fra folkedemokrati til at blive et parlamentarisk demokrati efter vestligt mønster.
• De åbner grænserne til Østrig, ved at fjerne pigtrådspærringen.
• Dette  havde betydning for berlinermuren, som delte Tyskland i to siden 2. verdenskrig

Østtyskland 1989:

• DDR-borgere kan nu forlade PDR.

Berlinermuren:

Hvad sker der ved grænseovergangen?

• Flere og flere mennesker begynder at komme til grænsen, hvor de vil lukkes ind i Vestberlin.
• De vil ind og finde/besøge dem de kender, som er på den anden side af muren.

Beskriv menneskenes følelser.

• Folket et oprørte over situationen, da de havde forventet at blive lukket ind. Politiet holder dem tilbage, og de er derfor vrede over, at de har gået så lang tid, for ingen nyttes skyld.
• De tør mere - nogle skubber til politiet, hvilket de ellers aldrig har turde hvis man levede i DDR (man ville komme i brummen i mange år, hvis man gjorde noget som dette.

Hvordan reagerer grænsevagterne i starten, hvad gør de til sidst?

• Grænsepolitiet ved ikke rigtigt hvad de skal gøre, da de ikke har fået nogle informationer omkring det.

Hvorfor ændrer grænsevagterne deres fremgangsmåde?

Hvilken betydning har begivenheden 9. november 1989 for Tyskland og for den kolde krig?

• Der kom frit valg i DDR i marts 1990.
• De valgte konservative i DDR
• Man måtte begynde at lytte til folket, i stedet for at holde dem inden for et begrænset område.

1980-1983 - Ny kold krig og Reagan

Perioden 1980-1983

USA og Vesten :

-               Reagan:

o   Forsvarsudgifterne blev øget – næsten fordoblet.

§  Grundet han vil vise styrke  før man forhandler.

o   Anti-kommunistisk

-               Konservativ, anti-kommunisktisk drejning

-               England får jernladyen, Maragaret Thatcher --> nedkæmpelse af Argentinske oprør.

-               Poul Schüter først konservative statsminister i 100 år.

-               Dansk fodnote politik --> NATO-forhandlingerne at tage forbehold og kræve nye forhandlinger med Sovjet.

Sovjetunionen:

-               Svækkede pga. Afghanistan-krigen

-               Syge, gamle mænd der styrer

o   Systemet i Sovjet er gammeldags, hvilket er et symptom på et system der ikke fungerer – levestandard falder

1983:

-               Koreansk passagerfly skydes ned af Sovjetunionen

-               Reagan kalder der en ”Massakre”

-               SDI – Strategic Defence Initiative.

Christian Noter 26. Aug

Organisationer i øst og vest

• I vestblokken dannede man Atlantpagten eller NATO (Nordatlantisk-traktat-organisation) i 1949. dette var  en alliance der skulle beskytte medlemslandene mod angreb fra Sovjetunion
• Tolv lande underskrev traktaten, England, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, USA, Canada, Island, Norge, Danmark, Portugal og Italien. I 1952 underskrev Grækenland og Tyrkiet også, og i 1955 Vesttyskland
• Vesttysklands optagelse vakte bekymring, og østblokken lavede som modstykke til NATO, Warsawapagten
• Allerede i 1947 havde russerne oprettet Kominform som modstykke til Marshall-hjælpen. Kominform var et debatforum for de østeuropæiske kommunistpartier plus det italienske og det franske, med det formål at ensrette og dermed styrke den kommunistiske verdenspolitik. Den blev opløst i 1956
• I 1949 dannes Comeron, en organisation for økonomisk samarbejde i Østeuropa.
• Drejede sig mest om et samarbejdsaftale mellem Sovjetunionen og de enkelte østeuropæiske lande   

Robert Schumann 

• Robert Schumann var den franske udenrigsminister fra 1950. Han indledte et forslag om at oprette et kul- og stålfællesskab, hvor medlemmerne skulle være fælles om fremstillingen af kul og stål. Medlemslandene der var med i aftalen var Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg. Dette var en af de første skridt til at starte det som vi i dag kender som EU.

Magnus, Kitt, Hvidkjær, Sandra

Organisationer i øst og vest

• I vestblokken dannede man Atlantpagten eller NATO (Nordatlantisk-traktat-organisation) i 1949. dette var  en alliance der skulle beskytte medlemslandene mod angreb fra Sovjetunion
• Tolv lande underskrev traktaten, England, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, USA, Canada, Island, Norge, Danmark, Portugal og Italien. I 1952 underskrev Grækenland og Tyrkiet også, og i 1955 Vesttyskland
• Vesttysklands optagelse vakte bekymring, og østblokken lavede som modstykke til NATO, Warsawapagten
• Allerede i 1947 havde russerne oprettet Kominform som modstykke til Marshall-hjælpen. Kominform var et debatforum for de østeuropæiske kommunistpartier plus det italienske og det franske, med det formål at ensrette og dermed styrke den kommunistiske verdenspolitik. Den blev opløst i 1956
• I 1949 dannes Comeron, en organisation for økonomisk samarbejde i Østeuropa.
• Drejede sig mest om et samarbejdsaftale mellem Sovjetunionen og de enkelte østeuropæiske lande   

Robert Schumann 

• Robert Schumann var den franske udenrigsminister fra 1950. Han indledte et forslag om at oprette et kul- og stålfællesskab, hvor medlemmerne skulle være fælles om fremstillingen af kul og stål. Medlemslandene der var med i aftalen var Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg. Dette var en af de første skridt til at starte det som vi i dag kender som EU.