1970erne Velfærdskrise

1970erne Velfærdskrise

To kriser i 70erne:

-       -     Økonomisk krise (oliekrise 1973, faldende vækst og begyndende arbejdsløshed)

-      -      Ideologiske krise -> to grupper er utilfredse -> meget venstreorienterede (socialister og            kommunister) -> stadig for stor ulighed

      Mange borgere er utilfredse over:

-       -     Stigende skatter

-       -     Hav af regler, afgifter, moms

-       -     Det er svært at være selvstændig (landmand, små forretningsdrivende)

-       -     Velfærdstaten er blevet for stor

Jordskredsvalget 1973:

-       -     Fra 5 til 10 partier i folketinget

-       -     Mogens Glistrup (fremtidspartiet – Forløberen til Dansk folkeparti) og Erhard Jacobsen (CD –   Central demokraterne)

80erne:

-       -     Økonomisk genopretning (kartoffelkur)

-      -      Konservative Poul Schlüter

90erne:

-       -    Nyrup (S)

-       -    Privatisering

-       -    Aktiv arbejdspolitik

00erne:

-       -    Mere fokus på at klarer sig slev

Velfærdsstatens oprindelse 1950-1970

Velfærdsstatens oprindelse 1950-1970:

• Vi får udviklet den velfærdsstat som vi har i dag i Danmark.
• I alle vestlige lande udvikles forskellige velfærdsstater efter 2. Verdenskrig.
• I Norden "Den nordiske velfærdsmodel" - udviklet af primært Socialdemokratiet.
• Målene for velfærdsstaten er:
• At skabe større økonomisk lighed (beskatning, sociale styrelser)
• At skabe større social lighed (uddannelse)
• Alle skal have lige muligheder
• Der indføres diverse velfærdsordninger, herunder folkepension, ældrepleje, dagpenge, dagplejer mm.
• Forskel i forhold til tidligere - ikke kun til folk i nød. Men også til almindelige lønmodtagere - velfærdsstaten bliver universel

Vi læste en kilde som hed "Vejen frem - socialdemokratiets partiprogram 1961" og skrev de vigtige og betydningsfulde ord ind i en padlet -  http://padlet.com/wall/lw0wgwssoghl

 

Velfærdsstat

Velfærdsstat

torsdag den 14. januar 2016

14.06

• En velfærdsstat = ydelser til sygehusene, ældre mennesker, arbejdsløse --> situationer hvor man ikke selv kan klare sig.
• Den danske velfærdsstat (1849-1922)
• Ikke nogen velfærdstat i Danmark.
• Du mister rettigheder hvis du kommer på et fattighjælp.
• Man bor på en fattiggård, hvis man får fattighjælp. (slags fængsel, man arbejder stadig)
• Præget af liberalistisk tankegang = enhver er sin egen lykkes smed.
• Natvægterstat = staten sørger for der en natvægter der tænder lyset om aftenen, ellers spiller staten ikke den store rolle. Det er ikke statens rolle at skulle redde dig i økonomisk nedgang.
• Negative rettigheder = staten blander sig udenom den enkelte menneskes fattigdom, og de hjælper ikke til på samme måde. (Kun fattighjælp, men man skal opfylde nogle meget bestemte krav)
• Den danske velfærdsstat (1922-1945)
• 1915 = alle får stemmeret.
• Positive rettigheder = staten blander sig, rettighedstanken er ændre til at staten hjælper dem som ikke har penge osv.
• Som statsborger i Danmark har du RET til hjælp.
• Steinckes socialreform i 1933 = han var socialdemokrat og sørgede for at folk fik støtte ved arbejdsløshed. (dette er pga. økonomisk krise) (sker efter kanslergadeforliget)
• Kanslergadeforliget = de to partier venstre og socialdemokraterne forhandler således det både er arbejderne og bønderne der får hjælp.
• Kilde 3 (side 65 i fokusbogen) "Ernst Hansen: livet som arbejdsløs i 1930'erne"
• Kildetype / historisk sammenhæng: erindring  
• Afsender / modtager: Ernst Hansen / ukendt 
• Indhold / motiv: han fortæller bare om vilkårene hvis man var arbejdsløs og dette ville medfører en lang periode med arbejdsløshed. Han fortæller om hvordan de forsøgte at klare sig igennem arbejdsløsheden. De forsøgte at søge job i udlandet, på landet osv. Men selv der er der ikke nogen mulighed for job.
• Tendens: man fornemmer at han har et dårligere syn på de højere klasser, fordi de ser ned på dem. Han giver udtryk for man ønsker at arbejde og kæmpe for at man ikke er arbejdsløs. Fremstiller konflikten mellem de rigere i samfundet og de arbejdsløse. 
• Brugbarhed: kan bruges til at fortælle noget om hvordan det var at være arbejdsløse, hvordan man selv havde det med det, og hvordan de har følt andre har set på dem. Konsekvenserne ved en manglende velfærdssat.
• Det sikre (levn) / det usikre (beretning) : det sikre er at man kan fornemme hvordan de virkeligt har haft det uden velfærdsstaten. Det usikre kan være at der er gået 30 år efter han har oplevet det at det bliver skrevet ned.