onsdag den 20. april 2016

Konsekvensen af Det Store Spring Fremad 1958:

  • Hungersnød
  • Dårligere forhold til Sovjetunionen
  • Maos magt og indflydelse blev mindre
  • Deng Xiaoping får indflydelse. Private jordlodder til bønde

Kulturrevoutinen 1966

  • Kampagne startet af Mao mod de fire gamle:
  • Kultur, skikke, vaner, tanker
  • Hvis man dyrker de fire gamle, er man måske kontrarevolutionær -> dermed en fjende af staten
  • Unge rødgardister tæsker og forfølger lærere, intellektuelle, partifolk.
  • Deng og andre partifolk fængsles, tortureres
  • 30 mio. Sendt på genopdragelse på landet.

KILDE: http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-34/
Deng Xiopings selvkritik - uddrag

Et eksempel på, at ytringsfrihed ikke var en ret under Maos styre, finder man i Deng Xiaopings selvkritik. Deng skrev sin selvkritik under kulturrevolutionen, der blev iværksat af Mao i 1966. Selvkritikken er et klassisk eksempel på maoistisk selvkritik, hvor en person, der har givet udtryk for andre holdninger end Mao Zedongs, bliver tvunget til at remse sine fejl op, også dem som i forvejen ikke var kendt. I Deng Xiaopings selvkritik, forklarer han i en meddelelse til folket, hvordan han har begået en masse fejltagelser. Han skriver, hvordan han ikke har forstået Mao Zedong-tænkningen korrekt, selvom hans embede er placeret meget nært ved Formanden og han nemt kunne have bedt om råd. Han siger, at hans fejl har ledt til fejltagelser med ”højre-opportunistiske tendenser”, hvilket har ført til hans frivillige afskedigelse. ”… derfor afskærer jeg mig fra ledelsen; desuden er min kontakt med masserne sparsom og jeg har isoleret mig fra virkeligheden.” I virkeligheden er han og hans familie blevet sendt i internt eksil af Mao pga. hans mere kapitalistiske holdninger. Teksten skal altså ikke ses som troværdig overhovedet, men tvært i mod læses som et argument for den mangel af ytringsfrihed der fandt sted, da Mao sad på magten, især under kulturrevolutionen.







onsdag den 6. april 2016

Kina 1949-1958:

Før 1949 var der borgerkrig i landet - Kommunisterne(Mao) Vs. Nationalisterne(Chiang Kai-shek)

"Folkets demokratiske diktatur" - Modsætninger. Mao mener, at han udtrykker folkets vilje og derfor skal han styre landet.

"Overgangsperiode" - Staten skal omformes til et socialistisk samfund (Inspiration i Planøkonomi)
   - Landbruget bliver kollektiviseret (Flere bønder får tildelt grund fra de adle, som de skal dele)
   - Industri (Statslig styret, 5-årsplan) - Igen planøkonomi

Det store spring fremad
- Forsøg på at industrialisere Kina med raketfart, for at indhente deres fjender (USA, Frankrig og Storbritannien
- Den formelle ejendomsret til jorden blev afskaffet
- Kinas 740.000 landsbrugskollektiver blev omdannet 26.000 folkekommuner (Folkekommuner fungerede som en husholdning med 50.000 mennesker i hver)
- Dræbte spurve, for at få høsten forbedret. (Resulterede i en hungersnød på 20-40 mio. kinesere)
- Resultaterne blev ændret, så det lignede at høsten blev forbedret. Mao troede stadig fuldt ud på hans plan.
- Mao ville holde hungersnøden hemmelig for Sovjetunionen, da de i forvejen var i mod denne plan.


Kilder:
Maos tale omkring folkerepublikken:
 
"Folkets demokratiske diktatur" - Modsætninger. Mao mener, at han udtrykker folkets vilje og derfor skal han styre landet.

"Overgangsperiode" - Staten skal omformes til et socialistisk samfund (Inspiration i Planøkonomi)
   - Landbruget bliver kollektiviseret (Flere bønder får tildelt grund fra de adle, som de skal dele)
   - Industri (Statslig styret, 5-årsplan) - Igen planøkonomi

Spurvejagt:
Mao sætter sig for mål, at dræbe alle spurve, da de spiser bøndernes korn. Dette resultere sig i en jagt på alle spurve, hvor alle biddrager (børn og ældre). Når de har fået dræbt alle spurvene resulterede det så, at insekterne spiste bøndernes korn. Dette udvikler sig til at der forekommer en hungersnød, som koster mellem 20-40 mio. mennekser livet.

Kilden kan bruges til at se hvor ekstremt det var. Hvor meget Mao troede på hans egne idéer, som ikke var gennemtænkt.