Modulet 22/9 - 2014
Oplysningstiden
På denne tid havde man fokus på at mennesker baserede deres handlinger på fornuft.
Man er kritisk overfor enevælden, fordi man vil have stemmeret. Samtidig er man kritisk overfor religion da de har meget magt.
Man stiller spørgsmål til alt på denne her tid. Man skal gøre sig tanker om alting. Der er meget fokus på at folket er frie. Den politiske filosofi er da liberalisme. John Locke var en grundlægger for liberalisme.
Kongen og kirken styrede det hele for sig selv, og folket var ikke tilfredse med deres ligegyldige position.
1700-tallet:
Borgerskabet er by-folk som, embedsmænd, handelsfolk, højtuddannede, samt velhavende folk. Borgerskabet bliver ved med at vokse. De er utilfredse med at de ikke har indflydelse på økonomiske og politiske sager. De adelige betaler ingen skat men har indflydelse på økonomi, mens borgerskabet ikke har nogen indflydelse og betaler skat. Derfor er borgerskabet utilfredse med uligheden.
John Locke (1689)
John Locke var en grundlægger af liberalismen og gik derfor ind for lighed. Han talte for demokratiet og lige rettigheder for folket. Han mente at alle havde ret til liv, frihed og ejendom.
John Locke siger at de stærke vil herske over de svage og derfor mister man sine naturlige rettigheder. Det kan beskrives med et eksempel. Hvis vi siger at Kongen kommer forbi en bondes mark, og beder om at få bondens afgrøder, kan han bare tage det pga. sin magt. Bonden har gjort arbejdet, men kongen er stærkere stående, og derfor kan bonden ikke gøre noget ved det.
S
amfundspagten:
Når mennesker afgiver frihed til en statsmagt, bliver statsmagtens vigtigste opgave at beskytte de naturlige rettigheder.
1. Hvad er problemet
i naturtilstanden? Hvad er det der mangler?
- Den stærke vil komme til at
herske over de svage. På den måde mister de deres naturlige rettigheder.
Der mangler en lov til at bestemme hvad der skal gøres. Loven sørger for
at den stærkes magt ikke tager overhånd.
2. Hvordan forsøger
mennesker at undgå de ulemper, der er i naturtilstanden?
- De forener sig i et samfund,
så de har hele samfundets forenede styrke til at sikre og forsvare deres
ejendom og have regler som de er bundet til.
3. Hvornår er en
stat værre end naturtilstanden?
- Hvis staten lader nogen, som
har en hensigt at give en eller flere uindskrænket, vilkårlig magt over
deres person og ejendom og tildele øvrigheden magt til at udøve sin
ubegrænsede vilje vilkårligt på dem, vil det bringe dem i en værre
tilstand. Staten har nemlig mulighed for at forsvare deres ret, så hvis de
ikke vælger at gøre det, gør det dem værre.
4. Hvad bør være en
stats vigtigste formål?
- Staten skal styre efter
erklærede og vedtagne love, og ikke ud fra pludselige påbud og usikre
bestemmelser.
5. Hvad menes der
med ”For det tredje kan den øverste magt ikke berøve noget menneske nogen som
helst del af hans ejendom uden hans eget samtykke”?
- Den øverste magt kan ikke
tage noget når det er en andens ejendom. Det tilhører personen helt. De
kan kun tage ejendom fra andre, ved en underskrift på det, fra vedrørende.
Den franske menneskerettighedserklæring 1789
Menneskene fødes og forbliver lige i rettigheder.
Formålet med enhver politisk sammenslutning er at bevare de naturlige rettigheder. Det indbefatter, friheden, ejendomsretten , sikkerheden og retten til modstand mod undertrykkelse.
Ingen skal forulempes for sine meninger.
