Christian Noter 26. Aug

Organisationer i øst og vest

• I vestblokken dannede man Atlantpagten eller NATO (Nordatlantisk-traktat-organisation) i 1949. dette var  en alliance der skulle beskytte medlemslandene mod angreb fra Sovjetunion
• Tolv lande underskrev traktaten, England, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, USA, Canada, Island, Norge, Danmark, Portugal og Italien. I 1952 underskrev Grækenland og Tyrkiet også, og i 1955 Vesttyskland
• Vesttysklands optagelse vakte bekymring, og østblokken lavede som modstykke til NATO, Warsawapagten
• Allerede i 1947 havde russerne oprettet Kominform som modstykke til Marshall-hjælpen. Kominform var et debatforum for de østeuropæiske kommunistpartier plus det italienske og det franske, med det formål at ensrette og dermed styrke den kommunistiske verdenspolitik. Den blev opløst i 1956
• I 1949 dannes Comeron, en organisation for økonomisk samarbejde i Østeuropa.
• Drejede sig mest om et samarbejdsaftale mellem Sovjetunionen og de enkelte østeuropæiske lande   

Robert Schumann 

• Robert Schumann var den franske udenrigsminister fra 1950. Han indledte et forslag om at oprette et kul- og stålfællesskab, hvor medlemmerne skulle være fælles om fremstillingen af kul og stål. Medlemslandene der var med i aftalen var Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg. Dette var en af de første skridt til at starte det som vi i dag kender som EU.

Magnus, Kitt, Hvidkjær, Sandra

Organisationer i øst og vest

• I vestblokken dannede man Atlantpagten eller NATO (Nordatlantisk-traktat-organisation) i 1949. dette var  en alliance der skulle beskytte medlemslandene mod angreb fra Sovjetunion
• Tolv lande underskrev traktaten, England, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, USA, Canada, Island, Norge, Danmark, Portugal og Italien. I 1952 underskrev Grækenland og Tyrkiet også, og i 1955 Vesttyskland
• Vesttysklands optagelse vakte bekymring, og østblokken lavede som modstykke til NATO, Warsawapagten
• Allerede i 1947 havde russerne oprettet Kominform som modstykke til Marshall-hjælpen. Kominform var et debatforum for de østeuropæiske kommunistpartier plus det italienske og det franske, med det formål at ensrette og dermed styrke den kommunistiske verdenspolitik. Den blev opløst i 1956
• I 1949 dannes Comeron, en organisation for økonomisk samarbejde i Østeuropa.
• Drejede sig mest om et samarbejdsaftale mellem Sovjetunionen og de enkelte østeuropæiske lande   

Robert Schumann 

• Robert Schumann var den franske udenrigsminister fra 1950. Han indledte et forslag om at oprette et kul- og stålfællesskab, hvor medlemmerne skulle være fælles om fremstillingen af kul og stål. Medlemslandene der var med i aftalen var Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg. Dette var en af de første skridt til at starte det som vi i dag kender som EU.

Frankrig mistede kontrollen i Vietnam:

Frankrig mistede kontrollen i Vietnam:

Under koloniseringen besatte Frankrig Vietnam. Men eftersom Frankrig var det land som mistede mest under 2. Verdenskrig, så havde de svært ved at bevare kontrollen i Vietnam. Dette resulterede i at Vietnam blev et land, som lige pludselig blev vigtig. Både for USA, men også Sovjetunionen. I USA ville man godt bevare kontrollen i Vietnam, eftersom man var bange for at hvis man først mistede Vietnam til kommunisterne, så ville de næste lande også komme under kommunisternes styre, den såkaldte dominoteori. Frankrig fik derfor en kæmpe støtte af USA. Faktisk støttede USA i 1954 hele 75% af de franske krigs-udgifter, i håb om at Frankrig kunne bevare kontrollen.

 Men tingene spidsede til i 1954 for Frankrig. Den kommunistiske bevægelse, Vietminh, som blev ledet af kommunisten Ho Chi Minh, fik våben fra både Kina og Sovjetunionen. Dette resulterede i at de var i stand til at samle en hær, som udgjorde en trussel. Denne trussel blev en realitet for franskmændene da Vietminh, efter 2 måneders krig, besatte det franske fort Dien Bien Puh. Efter tabet af det franske fort, så opgav Frankrig alle krav om deres koloni, Indokina. Dette ville USA ikke tillade ske, da Vietnam nu ville falde i Den røde hærs arme. Derfor blev Vietnam delt i 2 dele. Et kommunistisk Nordvietnam og et pro-vestligt Sydvietnam.

Grunden til USA lagde så meget vægt i at Vietnam IKKE skulle komme under kommunistisk styre var frygten for dette ville inspirere andre lande i Asien i at gøre det samme og dette ville være et kæmpemæssigt tab i kampen for demokratiet.
Noget andet er at USA sikkert også ville miste et kæmpe markedet i Asien og derfor en kæmp minus i økonomien.

Franske soldater marchere hen til en krigsfangelejr, efter at de har overgivet sig til Vietminh, efter slaget ved Dien Bien Phu. 

Franske soldater marchere hen til en krigsfangelejr, efter at de har overgivet sig til Vietminh, efter slaget ved Di

Tysklands deling - Berlinblokaden - Østtyskland og Vesttyskland - Gruppe 1, Luna, Julie og Jonas

Tysklands deling

Berlinblokaden 1948-49

Berlinblokaden var et sovjetisk forsøg på at tvinge det vestallierede kontrollerede Vestberlin, herunder USA, Storbrittanien og Frankring, til at blive en del af Østberlin og derved også en del af den sovjetiske besættelseszone, blokaden fandt sted 24. juni 1948 og 11. maj 1949. Sovjetunionen startede først med at lægge pres på de vestallierede ved at slukke for strømmen i Vestberlin. Dette var muligt da det kraftværk som leverede strøm til Vestberlin lå i det sovjetisk kontrollerede område. De vestallierede stod overfor et dillemma, skulle de bukker under for det sovjetiske pres eller svare igen? man valgte dog at følge Trumandoktrinen og fandt et alternativ; forsyning ved hjælp af piloter og flyvemaskiner, aka Luftbroen. Vestberlins kamp for sin frihed blev en propaganda-katastrofe for Sovjetunionen og trods blokaden så Berlin og Berlins befolkning rent faktisk ud til at klare sig. Efter næsten et års sovjetisk blokade kunne de første lastbiler og togvogne rulle ind i den standhaftige by igen den 12. maj 1949. Blokaden var slut.

Vesttyskland - Østtyskland

De tre vestlige besættelsesmagter oprettede, efter bruddet med Sovjetunionen, en vesttysk stat, BRD (Bundesrepublik Deutschland) med parlamentarisk demokrati.

Som modsvar oprettede russerne en østtysk stat, DDR (Deutsche Demokratische Republik), som blev et folkedemokrati.

I Vesttyskland regnede men opdelingen som en foreløbig tilstand, mens man i Østtyskland mente man at delingen var endelig, og de ville derfor anerkendes som selvstændig stat. 

Vesttyskland var klart overmand angående økonomi og politik, men den østtyske regering var konstant i defensiven og ønskede at bevare hvad de havde opnået.  

Adenauer

Konrad Adenauer var en af de førende i forbindelse med at skabe en ny tysk stat i de tre vestlige besættelses-zoner. Han blev valgt som den første forbundskansler i Tyskland efter 2. Verdenskrig. 

Konrad Adenauer

Japan på amerikansk - Aya, Helene og Pernille

Japan på amerikansk - Aya, Helene og Pernille

Efter krigen i 1945, overgav Japan sig til USA, efter angreb af den ny opfundne atombombe.

To atombomber blev sendt over henholdsvis Hiroshima (6/8 1945) og den japanske by Nagasaki (9/8 1945). Japan meddelte d. 10 august 1945, at de var villige til at acceptere kravene fra Potsdam Konferencen. Ifølge konferencen, var her tillagt en advarsel til Japan om komplet overgivelse eller total ødelæggelse. De amerikanske tropper besætter Japan under ledelse af den amerikanske krigshelt, general MacAthur. MacArthur var en meget kontroversiel amerikansk soldat og havde en lang militær karriere bag sig. Han amerikaniserede det japanske samfund og genindførte parlamentarisk demokrati med stemmeret – også for kvinder. Kejseren afgav magt og guddommelighed, og erklærede sig for et almindeligt menneske. Japan forblev Kejserdømme. Det blev herefter forbudt at væbnede styrker, og økonomisk blev godserne udstykket til familiebrug og de store industrikoncerner opløst. USA sluttede efterfølgende fred med Japan, da de så muligheden i at blive allieret i den kolde krig – her ønskede de at bekæmpe Sovjetunionen. I 1951 sluttede de fred, og underskrev en gensidig sikkerhedspagt. USA støttede økonomisk genopbygning, og ligesom Vesttyskland oplevede Japan i 1950’erne en enorm vækst. Japan blev en økonomisk stormagt.

Forholdet mellem USA og Japan efter anden verdenskrig, kan fortolkes ud fra billedet til venstre. Her ser vi MacArthur stå ved siden af Hirohito, den tidligere kejser, der på det tidspunkt blev tvunget til at erklære sig et almindeligt menneske. Vi ser højdeforskellen på de to mænd, som et symbolsk udtryk for deres forhold efter anden verdenskrig. USA og MacArthur fik magten over Japan – på billedet er han høj. Japan og kejseren overgav sig – på billedet er Hirohito lav.

De forenede nationer & Dag Hammerskjöld - Af Roland, Mathias & Simon

Vi bevæger os nu i det skandinaviske hjørne, da vores klip, omkring Forenede Nationer er på norsk og vores kærer Dag Hammarskjöld, var af svensk afkom. Han var svensk diplomat og FN's generalsekretær fra april 1953 til sin død ved et flystyrt.

Dag Hammarskjöld:

• Født 29 Juli 1905 i Sverige.
• Skrev sin afhandling økonomi om: "Konjunkturspridningen" ("Udbredelsen af konjunkturudvikling")
• Med til konferencen hvor Marshall-planen blev til.

• Yngste generalsekretær i FN – Valgt ved flere tal på 10 ud af 11 sikkerhedslandende. Den 31/3-1953.
• En af tre personer som har fået FN.
• Modtager af Nobels fredspris.
• "The greatest statesman of our century". Har John F. Kennedy udtalt om Hammarskjöld.
• Død september 1961. Var på vej til at få forhandlet en våbenhvile på plads den 18. september, da hans passagerfly da Zambia, styrtede. Eller var det et styrt? Mange konspirations teorier omkring hans død.
• Nogle mener han er den største leder af FN til dato.

Historikeren Michael Ignatieff mener, at Hammarskjöld sandsynligvis var homoseksuel.

https://www.youtube.com/watch?v=BgHFCO9sgJo

FN i krig

Nordkorea krigen var første store konflikt i den kolde krig.

USA samlede  et flertal for i FN om at anerkendte Taiwan som repræsentant for KINA.

Sovjetunion ville ikke deltage i sikkerhedsrådet og derfor kunne man uden Sovjetisk veto, fastslå at Nordkorea var en fare, og opfordrede de andre FN lande til at hjælpe Sydkorea i krigen. Danmark sendte et hospitalskib Jutlandia. Det endte dog med at USA stod med 90% af krisbyrden, men det blev stadig kaldt en FN-aktion. General MacArthur var øverstkommanderende  for tropperne. De får jaget Nord koreanerne ud af Sydkorea men vælger at fortsætte krigen ind i Nordkorea. Da tropperne nærmede sig den kinesiskegrænse,  greb Kina ind og hjalp Nordkorea i krigen. Efter Kina deltog i krigen, blev tropperne trukket tilbage, og MacArtur forslog Truman brugen af Atom-våben. MacArthur blev fyret og krigen endte med en våbenhvile der stadig holder i dag. 

Melisa og Kenneth

Gruppe 3: Danmark i vestblokken og H. C. Hansnen

Matthew, Frederikke og Louise

Danmark i Vestblokken

Den danske regering havde siden 1943 ført en samarbejdspolitik med Tyskland. Men Danmark blev alligevel "optaget" i vestblokken. I i år 1945 fik kommuisterne 18 mandater samtidig med at socialdemokraterne mistede lige så mange. Dette skyldes at der generelt var en fremgang hos kommunisterne i Europa.

Kommunisterne blev sammenlignet med modstandsbevægelsen under krigen, hvorimod socialdemokraterne var lig med samarbejdspolitikken.

Da det i 1947 var tydeligt at USA og Sovjetunionen var endt i en kold krig, og her sås det også at kommunisterne kun fik 9 mandater op i mod de 18 mandater i 1945.  Kommunisterne var nu et mindretal i Danmark, og da der skulle stemmes om Marschall-hjælpen var det kun kommunisterne der  stemte imod.

I 1948 var Danmark skræmt over den politiske magtovertagelse af Tjekkoslovakiet. Dette gjorde at dansker var meget villige til at indgår et nordisk forsvarsforbund. Men dette blev aldrig til noget dan Sverige og Norge var uenige.

På samme tidspunkt forhandlede vesteuropæiske lande med USA og Canada om en indgåelse af en forsvarsalliance imod Sovjetunionen. I 1949 blev Danmark en del af denne alliance som kaldes NATO.

Den kolde krig tvang Danmark til at forlade neutralpolitiken og placerede sig i Vestblokken.

H. C. Hansen

Var dansk statsminister fra 1955, og det var ham som førte Danmark ind i Nato.  I 1957 var han også med til at indføre atomvåben på dansk grund.

 Billedtekst

Den kolde krig delte Europa op i Østlige og Vestlige blokke. Billedet viser at Danmark var en del i den vestlige blok, hvilket betyder at de samarbejdede med bl.a. USA og de vestlige lande.

Farverne på billedet indikerer samarbejdet mellem landende. De mørkeblå lande er hovedsagligt den vestlige del og den som samarbejdede med USA. De utydelige lande er dem som holder sig neutralt i forhold til den kolde krig. De røde lande er hovedsaligt de østlige lande, som samarbejdede med Sovjetunionen.  

Det røde kina - gruppe 5

• Under krigen havde Japan holdt det østlige kina besat.
• Efter krigen og efter japanerne var væk opstod der borgerkrig i landet.
• Kina var splittet op i to parter
• Kommunistpartiet med Mao Zedong som leder
• Satsede på bønderne (De udgjorde den størst del af den kinesiske befolkning)
• Det Nationalt-konservativt parti, nationalpartiet, med general Chiang Kai-Shek som leder.
• Støtte fra USA
• Borgerkrigen sluttede med kommunistisk sejer.
• Amerikanerne fik øjne op for det der skete i kina.
• Underligt nok havde sovjetunionen ikke støtte Mao Zedong under borgerkrigen. Der er lidt mistænksomhed mellem de 2 partier (f.eks. var russerne på det ideologiske område skeptiske over for maos bondekommunisme)
• Mao ønskede et samarbejde og i 1950 sluttede kina og sovjetunionen en venskabstraktat.
• Set fra USA havde den kommunistiske blok fået en ubehagelige tilvækst.
• 
• Mao døde i 1976. Han er begravet i et stort mausoleum på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Mange kinesere ser stadig meget positivt på Mao, hvilket i høj grad skyldes en meget effektiv propaganda.
• Vidste du, at ... Mao i 1972 uventet inviterede USA's præsident Nixon til Kina? Ideen kom fra nogle bordtennisspillere fra henholdsvis USA og Kina. Initiativet kaldes også ping-pong-diplomati.

Før 2. verdenskrig

De 7 storemagter

-          Frankrig

-          Storbritannien

-          Tyskland

-          Italien

-          Sovjetunionen

-          USA

-          Japan

Efter 2 verdenskrig

USA: liberalistisk

          Fri markedsøkonomi

          Demokrati og frihed

Sovjetunionen: socialtisktisk(kommnisktisk)

                            Planøkonomi-5-års planer

                             Staten ejer virksomheder

                           Diktatar (folkedemikrati) –Stalin

1.       kildetype og historiske sammenhæng

-          uddrag fra en tale –

-          den historiske sammenhæng efter 2 verdenskrig-> lige før den kolde krig

-           

2.       afsender/modtager

-          afsender: Winston Churchill er fra England

-          modtager: England, USA,

3.       indhold

-          han informerer om velkårene som står til i de østeuropæiske lande  

-          ” intet virkeligt demokrati”

4.       tendens

-          Han har en negativ holdning om  Sovjetunionen.

-          ” hvor grænserne er- om der er nogen”

-          Har sympati med Sovjetunionen,

5.       brugbarhed

6.       det sikre , det usikre