Tysklands deling
Berlinblokaden 1948-49
Berlinblokaden var et sovjetisk forsøg på at tvinge det vestallierede kontrollerede Vestberlin, herunder USA, Storbrittanien og Frankring, til at blive en del af Østberlin og derved også en del af den sovjetiske besættelseszone, blokaden fandt sted 24. juni 1948 og 11. maj 1949. Sovjetunionen startede først med at lægge pres på de vestallierede ved at slukke for strømmen i Vestberlin. Dette var muligt da det kraftværk som leverede strøm til Vestberlin lå i det sovjetisk kontrollerede område. De vestallierede stod overfor et dillemma, skulle de bukker under for det sovjetiske pres eller svare igen? man valgte dog at følge Trumandoktrinen og fandt et alternativ; forsyning ved hjælp af piloter og flyvemaskiner, aka Luftbroen. Vestberlins kamp for sin frihed blev en propaganda-katastrofe for Sovjetunionen og trods blokaden så Berlin og Berlins befolkning rent faktisk ud til at klare sig. Efter næsten et års sovjetisk blokade kunne de første lastbiler og togvogne rulle ind i den standhaftige by igen den 12. maj 1949. Blokaden var slut.
Vesttyskland - Østtyskland
De tre vestlige besættelsesmagter oprettede, efter bruddet med Sovjetunionen, en vesttysk stat, BRD (Bundesrepublik Deutschland) med parlamentarisk demokrati.
Som modsvar oprettede russerne en østtysk stat, DDR (Deutsche Demokratische Republik), som blev et folkedemokrati.
I Vesttyskland regnede men opdelingen som en foreløbig tilstand, mens man i Østtyskland mente man at delingen var endelig, og de ville derfor anerkendes som selvstændig stat.
Vesttyskland var klart overmand angående økonomi og politik, men den østtyske regering var konstant i defensiven og ønskede at bevare hvad de havde opnået.
Adenauer
Konrad Adenauer var en af de førende i forbindelse med at skabe en ny tysk stat i de tre vestlige besættelses-zoner. Han blev valgt som den første forbundskansler i Tyskland efter 2. Verdenskrig.
 |
| Konrad Adenauer |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar