Industialisering af landbruget. Andelsbevægelsen i Danmark i slutningen af det 19. århundrede. Interview med en bonde. 

Danmark var en del af den internationale industrialiseringsproces. Fra 1840 til 1914, var der en jævn industriel vækst, som især i perioden 1850’erne, begyndelsen af 1870’erne og sidste halvdel af 1890’erne var rigtig stærk.
En af de vigtigste faktorer i den danske industrialisering var landbrugets udvikling.
Landbrugseksporten satte rigtig meget gang i dansk økonomi, det var indtægterne som var skyld i, at Danmark var i stand til at finansiere importen af råvarer, kul og jern til industrien. En af de største kunder var Storbritannien.

Da det billige amerikanske korn kom på det britiske marked, fik det danske korn konkurrence. Landbruget omstillede sig til animalsk produktion(mejeriprodukter, kød, smør og bacon). Den her omstillingsproces blev præget af de mange andelsvirksomheder.

Andelsbevægelsen kan føres helt tilbage til 1700 tallet og skaber økonomisk samarbejde imellem de sociale klasser, og ville forbedre deres vilkår. De sociale klasser blev inddrage ti administrationen bønderne begyndte at organiserer sig økonomisk og købte hver en andel af en virksomhed. Politisk kom bondebevægelsen i 1840’erne en bestræbelse for ligestilling og frigørelse.

Andelsbevægelsen er en dansk betegnelse for kooperation udtrykkene er dog ikke identiske men vil heller ikke kunne adskilles. Kooperation ses oftest som forbrugerandelsvirksomheder og knytter sig især til de økonomiske fællesvirksomheder. Andelsbevægelsen henviser mest til det økonomiske samarbejde som der med historien har udviklet sig mht. det store antal af andelsvirksomheder. For at forstå andelsbevægelsen baseres den ikke alene med juridiske og økonomiske træk, men omfatter også det historiske, kulturelle og sociale fælleskab. 

Interview

                                                                                                               

Interviewer: Hej og velkommen til dig Karl, du er jo 45 år og uddannet landmand og har siden hen begyndt at forske meget i, hvordan landbruget fungerede dengang og hvad sammenhængen mellem landbruget og andelsbevægelsen egentlig var.

Bonden Karl: Det er korrekt.

Interviewer: Når lad komme til sagen og hvorfor vi egentlig er til denne landbrugsmesse. Vi er meget interesseret i at vide hvordan landbruget var i det 19. Århundrede og hvordan det hænger sammen med andelsbevægelsen. Så hvordan foregik det egentlig dengang?

Bonden Karl: Det er egentlig meget lige til, for dengang havde bønderne ikke særlig mange penge og udlandet blev interesseret i de varer vi havde. Dog var hygiejnen ikke den bedste så bønderne skulle finde på en løsning på hvordan de kunne få lavet deres varer ordenligt.

Interviewer: Hvilken løsning kom de så på?

Bonden Karl: De fandt på den løsning at hvis bønderne gik sammen om at få lavet et firma og få købt de maskiner og faciliteter de havde brug for, for at kunne få produceret deres varer ordenligt. Så hver bonde som havde lagt et vis antal penge i firmaet havde altså en andel i firmaet. Så det var her andelsbevægelsen startede.

Interviewer: Men havde bønderne så kun udgifter på varen?

Bonden Karl: Nej for den fortjeneste som firmaet så får, blev delt ud til hver enkelt bonde ud fra hvor meget de havde lagt i firmaet.

Interviewer: Men kunne de så kun lægge penge i firmaet?

Bonden Karl: Nej de kunne fx også lægge det korn ind som de producerede til fx grise for at de havde noget at spise. Så på den måde kunne de også lægge noget andet i det end bare penge.

Interviewer: Tusind tak fordi du kunne komme i dag og fortælle os om hvordan det fungerede dengang, det kunne jo være vi kunne lære noget af det i dag.

Bonden Karl: det var mig en fornøjelse.

1. Danmarks første 50 år med demokrati. Interview med I.C. Christensen – Venstremand.

Danmarks historie fra 1848 til 1901 og er kendt for to begivenheder, disse to begivenheder havde stor betydning for demokratiet i Danmark og fremtidens Danmark.
I 1849 blev Danmarks grundlov skrevet, og det afsluttede en periode på 188 år med enevælde. I periodens sidste år skete et systemskifte som bestod af, at kong Christian 9., skriver ”den parlamentariske sædvane” som betyder at regeringsmagten ikke kan baseres på et mindretal i folketinget.
I mellemliggende perioder var landet i krig mod tyske bevægelser i områderne Slesvig og Holsten. Danskere i hele landet ønskede at tilføje Slesvig til kongeriget hvorimod tyskerne ønskede at inddrage Slesvig til det kommende Tyskland, altså tilknytte Slesvig og Holsten til en tysk forfatning. I perioden 1848 til 1901 fandtes der to dansk-tyske krige, den første var treårskrigen og den anden var den 2. Slesvigske krig. I den sidste mistede Danmark både Slesvig ,Holsten og Lauenburg. Under disse krigsperioder opstod andelsbevægelsen, som er en bevægelse, hvor man gik sammen om større projekter, ligeså gjorde industrialiseringen da den fik mulighed for at komme ind i byerne og også på landet. Det betød en større arbejdsstyrke i byerne fordi landarbejdere søgte mod byerne eller til Amerika

____________________________________________________________________________________________________________

I.C. Christensen interview:

Hvad går du ind for?

-       Jeg I.C. Christensen går ind for Liberalismen dvs., at jeg går ind for Frihed og lighed i rettigheder, forfatning og demokrati

Hvad mener du om skatter of afgifter?
- Jeg I.C. Christensen synes, at skatter og afgifter indskrænker individets friheds rettigheder.

Hvad er dine synspunkter på højres politik?

-       Jeg går ind for demokrati, dvs. at folket skal styre. Højre mener, at landstinget i samarbejde med kongen skal bestemme - hvilket næsten er enevælde. Det er jeg stærk imod, da den bedste måde at styre landet på er ved demokrati.

Hvad gjorde at i kom til magten i 1874?

- Højre ønskede en ny finanslov, som vi nægtede at stemme for. Det resulterede i, at vi kom til magten, da de blev nød til at afgå som regering, og derefter kom vi til magten.

Sundhed og videnskab (Sandra, Kristoffer og Mie)

Louis Pasteur

I løbet af 1800 tallet gik man væk fra det religiøse og hen mod det videnskabelige. Derfor begynder flere læger at bruge den videnskabelige metode til at finde frem til nye teorier om sundhed. En af de læger var en tysk læge. Han arbejdede på et hospital, som havde to fødeafdelinger. På den ene var der meget mere dødelighed end på den anden. Den tyske læge satte sig for at undersøge hvad der skyldes denne forskel. Han fandt frem til at forskellen var at på den fødestue hvor der var høj dødelighed, havde de lægestuderende, som også havde med de døde at gøre. For at undersøge effekten af dette, lod han nogen af de lægestuderende vaske sine hænder før de gik fra de døde og til de fødende. Der hvor de lægestuderende havde vasket hænder faldt dødeligheden, og ud fra det opdagede man vigtigheden af at vaske sine hænder. I 1859 påviste Louis Pasteur, at gæring skyldes vækst af mikroorganismer. Pasteur og hans samtidige Robert Koch var fortalere for teorien om at sygdomme skyldes de her mikrober. Roberts Koch forskede i kolera, miltbrand og tuberkulose. I sin forskning for tuberkulose bevidste Koch endelig at det var mikroorganismerne der var årsag til sygdommene og modtog i 1905 en Nobel-pris for opdagelsen. I 1910 udviklede Paul Ehrlich Salvarsan, det første antibiotikum mod bakterien Treponema pallidum hvilket forårsager syfilis, hvilket han blev belønnet for med en Nobel-pris i 1908.

Interview med Louis Pasteur:

Hvad fik dig til at gå ind i lægevidenskaben?

• For uden europas store tab til diverse sygdomme har jeg selv været udsat for stor uretfærdighed. Da jeg mistede 3 skønne børn til infektionen før de nåede at opleve verden. Jeg har siden da været opsat på at finde en måde at stoppe denne inhumane måde at dø på.

Hvordan opdagede du vaccinen?

• Sjovt de spørger Hr. journalist, for det var rent faktisk et uheld. Meningen var at jeg skulle have smittet kyllinger med en svagere version af kyllingekolera men opdagede i stedet at de blev resistente til virussen.

Gruppe 3 urbaniseringen (Simon, Frede og Nikolaj

Urbanisering. Hvorfor er der overbefolkning på landet? Hvorfor flytter folk til byen? Interview med en nytilflytter til byen.

Urbaniseringen finder sted igennem en længerer periode i det lange 19. århundrede, hvor en stigende procentdel af befolkningen bosætter sig i byerne. Dette er et resultat af, at den yngre genarationer blev større og større. Dette sker, da man på landet ser mange børn, som et tegn på rigdom.

Dengang var man også begyndt at tænke mere over hygiejne og ernæring. Så døsfaldene blandt børn var også faldende selvom at fødslerne stadig steg.
Men da der kommer flere og flere på landet, bliver de nødsaget til at søge mod byen, hvor der er masser af arbejder, da industrialiseringen er i fuld gang. Men spørgsmålet er så, bare om hvorvidt industrialiseringen i byerne fandt sted før urbanisering, eller efter da man kunne få billig arbejdes kraft, i form af bønderne som søgte til byen. Alt dette sker på baggrund af, at det bliver dyre at dyrke landbrug, da kornpriser steg i vejret.

Dette banede vejen for den nye klasse i byerne, som hed arbejderklassen, som højsaligt bestod af fabriksejer.

Udvandringen til det frihedens og mulighedernes rige land

Ud af alle de arbejdssøgende var der mange som valgte at flytte fra de dårlige vilkår på landet, indtil den nærmeste købstad, samtidigt havde de unge og stærke en fantasi på at rejse ud over de danske grænser. Det var dog ikke lande som Sverige og Tyskland, der var interessante at udvandre til. Nej, det var mere det fjerne rige Amerika som var drømmen. Idet at det var frihedens & mulighedernes land. Liberalismens land. Udvandringen til Amerika skete allerede i 1850’erne og det var en speciel gruppe af ulamindelig danskere. Det var mormonerne, som er tilhænger af den amerikanske kristen sekt. Det var en sekt som der kom til Danmark i 1849 takket være missionærer, udsendt fra staten Utah hinsides Rocky Mountains. 

 

Interview med en nytilflytter til byen.

Politimand: Goddag, er der noget jeg kan hjælpe dem med?

Hans: Goddag hr. betjent. Ja det er der faktisk, min familie og jeg, er nytilflytter her til storbyen, vi kan ikke lige finde rundt, så kan de hjælpe os?

Politimanden: Jamen det kan jeg da godt. Følg i efter mig, så skal jeg vise jer vej. Hvordan kan det så være, at I har søgt mod byen?

Hans: Vi kommer fra et lille landsbysamfund, hvor min del af familie har boet i gennem generationer. Men her på det seneste har der ikke været nok arbejde til alle. I takt med familierne er blevet større & det er blevet dyre.  Vi så os så nødsaget til at søge mod arbejdspladserne, for vi jo stadig have den samme mængde brød på bordet. Det finder vi her i byen.

Politimanden: Hvad er så grunden til I kommer her til? Og hvor er alle jeres ting?

Hans: Vi havde hørt at København var under stor udvikling, samt at arbejder var der masser af her, faktisk er jeg blevet lovet arbejde til mig og den ældste af sønnerne, som ikke er kommet hertil endnu. Grunden til vi kun har en kiste med, er at vi ikke ejer mere, vi solgte alt der hjemme, heste køer og korn, for at få råd til bolighed.

Politimanden: Det er lige rundt om hjørnet hvor I skal bo. Jeg håber det kommer til at gå jer godt i fremtiden, husk at hårdt arbejde betaler sig, og arbejde er der masser af her.

Hans: Mange tak skal de have Hr. betjent