Industialisering af landbruget. Andelsbevægelsen i Danmark i slutningen af det 19. århundrede. Interview med en bonde. 

Danmark var en del af den internationale industrialiseringsproces. Fra 1840 til 1914, var der en jævn industriel vækst, som især i perioden 1850’erne, begyndelsen af 1870’erne og sidste halvdel af 1890’erne var rigtig stærk.
En af de vigtigste faktorer i den danske industrialisering var landbrugets udvikling.
Landbrugseksporten satte rigtig meget gang i dansk økonomi, det var indtægterne som var skyld i, at Danmark var i stand til at finansiere importen af råvarer, kul og jern til industrien. En af de største kunder var Storbritannien.

Da det billige amerikanske korn kom på det britiske marked, fik det danske korn konkurrence. Landbruget omstillede sig til animalsk produktion(mejeriprodukter, kød, smør og bacon). Den her omstillingsproces blev præget af de mange andelsvirksomheder.

Andelsbevægelsen kan føres helt tilbage til 1700 tallet og skaber økonomisk samarbejde imellem de sociale klasser, og ville forbedre deres vilkår. De sociale klasser blev inddrage ti administrationen bønderne begyndte at organiserer sig økonomisk og købte hver en andel af en virksomhed. Politisk kom bondebevægelsen i 1840’erne en bestræbelse for ligestilling og frigørelse.

Andelsbevægelsen er en dansk betegnelse for kooperation udtrykkene er dog ikke identiske men vil heller ikke kunne adskilles. Kooperation ses oftest som forbrugerandelsvirksomheder og knytter sig især til de økonomiske fællesvirksomheder. Andelsbevægelsen henviser mest til det økonomiske samarbejde som der med historien har udviklet sig mht. det store antal af andelsvirksomheder. For at forstå andelsbevægelsen baseres den ikke alene med juridiske og økonomiske træk, men omfatter også det historiske, kulturelle og sociale fælleskab. 

Interview

                                                                                                               

Interviewer: Hej og velkommen til dig Karl, du er jo 45 år og uddannet landmand og har siden hen begyndt at forske meget i, hvordan landbruget fungerede dengang og hvad sammenhængen mellem landbruget og andelsbevægelsen egentlig var.

Bonden Karl: Det er korrekt.

Interviewer: Når lad komme til sagen og hvorfor vi egentlig er til denne landbrugsmesse. Vi er meget interesseret i at vide hvordan landbruget var i det 19. Århundrede og hvordan det hænger sammen med andelsbevægelsen. Så hvordan foregik det egentlig dengang?

Bonden Karl: Det er egentlig meget lige til, for dengang havde bønderne ikke særlig mange penge og udlandet blev interesseret i de varer vi havde. Dog var hygiejnen ikke den bedste så bønderne skulle finde på en løsning på hvordan de kunne få lavet deres varer ordenligt.

Interviewer: Hvilken løsning kom de så på?

Bonden Karl: De fandt på den løsning at hvis bønderne gik sammen om at få lavet et firma og få købt de maskiner og faciliteter de havde brug for, for at kunne få produceret deres varer ordenligt. Så hver bonde som havde lagt et vis antal penge i firmaet havde altså en andel i firmaet. Så det var her andelsbevægelsen startede.

Interviewer: Men havde bønderne så kun udgifter på varen?

Bonden Karl: Nej for den fortjeneste som firmaet så får, blev delt ud til hver enkelt bonde ud fra hvor meget de havde lagt i firmaet.

Interviewer: Men kunne de så kun lægge penge i firmaet?

Bonden Karl: Nej de kunne fx også lægge det korn ind som de producerede til fx grise for at de havde noget at spise. Så på den måde kunne de også lægge noget andet i det end bare penge.

Interviewer: Tusind tak fordi du kunne komme i dag og fortælle os om hvordan det fungerede dengang, det kunne jo være vi kunne lære noget af det i dag.

Bonden Karl: det var mig en fornøjelse.