Forfatningskampen:
I 1874 kom Venstre
til magten. Dette skyldes, at venstre nægtede at stemme for finansloven, som
højre havde ønsket. Dette gjorde at højre afgik som regering.
Dette gjorde, at J.B.S. Estrup kom ind som partileder for højre, da kongen stemte på ham. Kongen havde på daværende tidspunkt, selv mulighed for at kunne vælge sine ministre. Estrup var en stålsat godsejer som ingen respekt havde for "talmajestæter" altså flertallet. Dette gjorde at han var en populær herre hos kongen.
Dette gjorde, at J.B.S. Estrup kom ind som partileder for højre, da kongen stemte på ham. Kongen havde på daværende tidspunkt, selv mulighed for at kunne vælge sine ministre. Estrup var en stålsat godsejer som ingen respekt havde for "talmajestæter" altså flertallet. Dette gjorde at han var en populær herre hos kongen.
Parlamentarisme:
Positiv
parlamentarisme:
Det er når
regeringen har et flertal dvs over 50% - dette har de fx i Tyskland
Negativ
parlamentarisme:
Det betydet, at
regeringen ikke har et flertal, men de har heller ikke et flertal imod sig –
dette har i fx i Danmark
Systemskiftet:
Det startede
allerede i 1894 da Estrup trådte tilbage som statsministre, dette var på
baggrund af, at selv hans egne partifæller i landstinget og folketinget havde
tvunget ham af, da de havde indgået et forlig med den moderate del af venstre.
Ved valget i 1901
vandt Venstre og Socialdemokratiet en såkaldt "jordskredssejre".
Dette skifte var et skifte i den rigtige retning, da demokratiet atter kom til
magten. Dette betød at kongen skulle rette sig efter de principper om
parlamentarismen. Dette valg betød at højre kun havde 8 mandater i folketinget.
Dette gjorde at den
nye regering stod meget stærkt.
Dette gjorde at det danske samfund oplevede social-og økonomisk vækst.
Dette gjorde at det danske samfund oplevede social-og økonomisk vækst.
Vigtige aktører:
J.B.S Estrup
Kongen
Enheden højre
Enheden venstre
Ingen kommentarer:
Send en kommentar