1. Danmarks første 50 år med demokrati. Interview med I.C. Christensen – Venstremand.

Danmarks historie fra 1848 til 1901 og er kendt for to begivenheder, disse to begivenheder havde stor betydning for demokratiet i Danmark og fremtidens Danmark.
I 1849 blev Danmarks grundlov skrevet, og det afsluttede en periode på 188 år med enevælde. I periodens sidste år skete et systemskifte som bestod af, at kong Christian 9., skriver ”den parlamentariske sædvane” som betyder at regeringsmagten ikke kan baseres på et mindretal i folketinget.
I mellemliggende perioder var landet i krig mod tyske bevægelser i områderne Slesvig og Holsten. Danskere i hele landet ønskede at tilføje Slesvig til kongeriget hvorimod tyskerne ønskede at inddrage Slesvig til det kommende Tyskland, altså tilknytte Slesvig og Holsten til en tysk forfatning. I perioden 1848 til 1901 fandtes der to dansk-tyske krige, den første var treårskrigen og den anden var den 2. Slesvigske krig. I den sidste mistede Danmark både Slesvig ,Holsten og Lauenburg. Under disse krigsperioder opstod andelsbevægelsen, som er en bevægelse, hvor man gik sammen om større projekter, ligeså gjorde industrialiseringen da den fik mulighed for at komme ind i byerne og også på landet. Det betød en større arbejdsstyrke i byerne fordi landarbejdere søgte mod byerne eller til Amerika

____________________________________________________________________________________________________________

I.C. Christensen interview:

Hvad går du ind for?

-       Jeg I.C. Christensen går ind for Liberalismen dvs., at jeg går ind for Frihed og lighed i rettigheder, forfatning og demokrati

Hvad mener du om skatter of afgifter?
- Jeg I.C. Christensen synes, at skatter og afgifter indskrænker individets friheds rettigheder.

Hvad er dine synspunkter på højres politik?

-       Jeg går ind for demokrati, dvs. at folket skal styre. Højre mener, at landstinget i samarbejde med kongen skal bestemme - hvilket næsten er enevælde. Det er jeg stærk imod, da den bedste måde at styre landet på er ved demokrati.

Hvad gjorde at i kom til magten i 1874?

- Højre ønskede en ny finanslov, som vi nægtede at stemme for. Det resulterede i, at vi kom til magten, da de blev nød til at afgå som regering, og derefter kom vi til magten.